Ny nordisk forskning peger på en sammenhæng mellem økonomi og sandsynligheden for at få børn
BORNHOLM – Bornholm er blandt de danske kommuner med de laveste indkomster. Samtidig får de bornholmske kvinder færre børn. Nu peger ny nordisk forskning på, at de to forhold kan hænge sammen.
Den samlede fertilitet på Bornholm faldt fra 1,68 barn pr. kvinde i 2024 til 1,57 i 2025, viser tal fra Danmarks Statistik.
Økonomien spiller indPå en konference arrangeret af forskningsinstituttet Nordregio fremlagde professor Peter Fallesen fra Københavns Universitet forskning, der viser, at færre får deres første barn.
Tidligere fik kvinder med kortere uddannelse flest børn. Men blandt kvinder født i 1983 har højtuddannede i gennemsnit fået 1,9 børn mod 1,7 blandt kvinder med kortere uddannelse.
Svensk forskning, fremlagt af professor Lina Aldén, viser samtidig, at mænd med højere indkomst oftere bliver fædre. Forskellen mellem indkomstgrupperne er vokset.
Relevant for BornholmResultaterne er interessante for Bornholm, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst ligger blandt landets laveste.
Forskningen dokumenterer ikke, at lave indkomster er årsagen til den faldende fertilitet på Bornholm. Men den peger på økonomiske og sociale forhold som mulige forklaringer på, hvorfor færre får børn.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.