Rønne Bio har mandag forpremiere på den amerikanske actionfilm ”Need for Speed”, hvor der ikke er sparet på effekterne.
Der er ellers først biografpremiere på torsdag.
Filmen følger undergrunds-racerkøreren Tobey Marshall, der gør forretninger med den rige og arrogante billeverandør Dino. Men da en ung racerkollega myrdes, beskyldes Tobey for forbrydelsen og ryger uberettiget i fængsel.
Da han løslades, melder den hævngerrige racerkører sig til et stort racerløb, for at lade retfærdigheden ske fyldest.
Dino lurer planen og udlover en dusør på Tobeys hoved. Han tvinges nu til at konkurrere mod illegale kørere, hvis biler er langt mere kraftfulde end hans egen.
På rollelisten ses blandt andre Aaron Paul, Dominic Cooper, Imogen Poots, Micheal Keaton og Kid Cudi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.