SVANEKE - Bornholms Teater har søgt Bornholms Regionskommune om et tilskud på 30.000 kroner til en teaterperformance, som tager udgangspunkt i dagliglivet i Svaneke i lyset af corona.
Ifølge egnsteatret vil forestillingen blive opført 10 gange i maj i henholdsvis Svaneke og Rønne, og opføres på engelsk/dansk og forventes at vare ca. 60 minutter.
Det samlede budget er på 205.000 kr. og der budgetteres med 25.000 kr. i entreindtægter. Resten skal findes via tilskud.
Strandede på BornholmIdeen til forestillingen opstod, da den irsk-amerikanske instruktør Kevin Doyle strandede på Bornholm i marts på grund af corona-nedlukningen. På opfordring af Bornholms Teater blev Kevin Doyle på Bornholm til juni, hvilket resulterede i udviklingen af dette perfomance-projekt i samarbejde med Bornholms Teater.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.