Carsten Seeger anmelder teaterstykket Elskovsdrikken på Rønne Theater:

Rønne Theater er fra 1823, og Donizettis opera "Elskovsdrikken" er fra 1832, så det passer som fod i hose.

Operaens handling er på Rønne Theater flyttet til Vitaby i Skåne i 1960'erne, men det narrer ikke os i salen. Vi har da hurtigt gennemskuet, at det alt sammen foregår i Hasle i 1990'erne, og at Niels Jørgen Riis roder med traktorer og knallerter inde i byen. Han ligner en mellemting mellem Bamse Jørgensen og Anders Lund Madsen.

Også kvaksalveren på christianiabike, der sælger "elskovsdrik" og de to Holmere (rockere) Anders Jakobsson og Bo Kristian Jensen med læderjakker, hører da også langt bedre hjemme i Hasle end i nærheden af Ystad.

Niels Jørgen Riis hedder Nemorino i operaen og er med sin generte enfoldighed det tætteste, man kan komme på en landsbytosse på Bornholm og lader sig føre bag lyset af næsten alle de andre medvirkende i den komiske opera.

Guido Paevatela er urkomisk i stemme og gebærder som "lægen" med elskovsdrikken. Han spiller på alle instrumenter. Hans stemme er lige så præcis som hans bevægelser; og hans bemærkninger om handlingen til publikum er uforlignelige. Kammeroperaens tekst er vittig, og det kan undre, at forfatterens navn ikke tydeligt fremgår af programmet.

De indlagte musikalske citater fra Tristan og Isolde og de mange brandere på "I solgte" og Isolde, kunne tyde på en komisk operatradition fra Det Kongelige Teater.

En dygtig international trio dirigeret af pianisten Carol Conrad gjorde det ud for hele det kongelige Kapel. Una furtiva lagrima (Lønlig jeg så en tåre) blev af Niels Jørgen Riis sunget på italiensk, så ikke et øje var tørt. En sexet Adina (Sofie Elkjær Jensen) sang, så alle lod sig forføre.

Koreogafien var forløsende. Aldrig er så mange fuldemandsdanse, kørsel med budcykel og barnevogn (kørt af Gianetta, Josefine Andersson) udført med så nervepirrende præcision. Guido Paevatalu står for operakompagniet og er i sig selv en institution: belcanto med et komisk ansigt. Og slutningen er helt anderledes end i Wagners Tristan og Isolde. Hos Donizetti overlever alle - og i lystig stemning.

Elskovsdrikken er nemlig bare en god fransk årgangsvin.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.