Svanekegaarden formåede tirsdag aften endnu en gang at samle et stort publikum og kunne glæde sig over fuldt hus til jazz.
Basunisten Ole ”Fessor” Lindgreen og klarinettisten Elith ”Nulle” Nykjær, som er henholdsvis 74 og 75 år, og de to andre i Musikensemblet Mortens Aften; trommeslageren Morten Ærø og Jakob Munck på tuba viste, at der kan spilles god jazz på tværs af generationer.
![]()
”Stemningen var i top med et særdeles veloplagt publikum, der i den grad lod sig rive med af de fire finurlige, morsomme, legende musikere, der leverede varen med humor, improvisation og en erfaring og musikglæde, der på alle måder skinnede igennem,” fortæller Mette Qvist fra Svanekegaarden.
Hun fortæller, at den unge trommeslageren Morten Ærø imponerende med trommesoloer på sit opsigtsvækkende lille trommesæt.
”Det var om noget en demonstration af, hvor lidt der i bund og grund skal til, når det det musiske talent og lidenskaben er stort nok. Det samme gjaldt Jacob Muncks "sortsang" der voksede ud af hans tuba og i den grad morede publikum,” fortæller Mette Qvist.
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.