Medrivende stykke på Rønne Theater
Ina-Miriam Rosenbaum spiller samtlige roller i det farverige persongalleri. Foto: Ea Verdoner

Medrivende stykke på Rønne Theater

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 4-10-18 - 07:28

RØNNE – Teaterforeningen Bornholm viser søndag eftermiddag på Rønne Theater stykket ”Et enkelt menneske” med Ina-Miriam Rosenbaum.

Ina-Miriam Rosenbaum, som teatergængere kender fra mange præstationer på Rønne Theaters gamle scene, spiller samtlige roller i det farverige persongalleri.

Stykket er en intens, musikalsk, humoristisk og dramatisk fortælling om emigrantens vandring fra den gamle verden til den nye. En højaktuel, universel historie om, hvordan det enkelte menneske håndterer mødet med en ny kultur, et nyt sprog – et nyt liv.

Den prisbelønnede instruktør Rolf Heim har iscenesat med en blanding af dramatiserede scener, fortællerlag og original kletzmer musik skrevet af Anders Singh Vesterdahl og Henrik Goldschmidt, der begge medvirker på scenen.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Torsdag 8-1-26 - 16:06
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 9-1-26 - 11:21
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 11-1-26 - 16:21
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 10-1-26 - 09:44
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 08:27
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU