Bornholms Museum har søgt Bornholms Regionskommune om et tilskud på 26.640 kr. til tre musikforedrag på Erichsens Gård i Rønne til sommer.
Foredragene er del af et formidlingsprojekt, der skal synliggøre gården ved hjælp af en genskabelse af stemningen fra husets storhedstid. Stemningen skal genskabes via musik, foredrag og skuespil af kunstnerne Ditte Fromseier, Marianne Mortensen og Per Sørensen med følge.
Kunstnerne vil byde på bornholmsk folkemusik, fortællinger om Drachmann og musik fra familien Erichsens tid.
Det samlede budget er på 31.140 kr. og består primært af honorar, transport- og overnatningsudgifter. Der budgetteres med en egenfinansiering på 4.825 kr. og en entreindtægt på 11.250 kr., hvilket resulterer i et finansieringsbehov på 31.140 kr.
Der er søgt et tilskud på 4.500 kr. hos Færgen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.