Søndag kan den verdensomspændende teatersucces Billy Elliot the Musical opleves live i Rønne Bio.
Musicalen bliver transmitteret direkte fra the West End og vist live i biografer over hele verden.
Billy Elliot the Musical, der er baseret på den Oscar-nominerede film ”Billy Elliot”, der siden 2005 har været opført på the Victoria Palace Theatre, har taget Londons teaterpublikum med storm og fortsætter med at tryllebinde publikum over hele verden.
Musicalen har vundet over 80 internationale teaterpriser, bl.a. 10 Tony Awards i 2009 og fem Oliver Awards.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.