Stor interesse for Hjerteforeningens tilbud til bornholmere i provinsen om at lære at genstarte et stoppet hjerte
- Jeg kan melde alt optaget på de otte kurser, vi tilbyder bornholmere på nordøstlandet, siger Hanne Balle, Hjerteforeningen.
240 bornholmere har således fulgt opfordringen i et brev, folk på nordøstbornholm fik ind af døren for et par uger siden - med deres eget navn på.
 |
| Med 112 alarmcentral i Hillerød kan der være langt til nordøstlandet på Bornholm. (arkiv) |
|
»Du bor i et område af Danmark, hvor ambulancen ofte kommer senere end de vigtige ti minutter efter et hjertestop. Det er derfor ekstra vigtigt, at du og dine naboer har lært at reagere, hvis I skal hjælpe et menneske med hjertestop og yde den livreddende hjælp...Tiden er knap ved hjertestop - går der mere end ti minutter fra hjertet holder op med at sende blod og ilt rundt i kroppen, tager organerne skade - de fleste dør, rent faktisk«
- Det lyder næsten som en advarsel til folk - ambulancen når det ikke, I skal kunne selv?- Vi ved jo, at chancen for at overleve et hjertestop bliver mindre jo længere du er væk fra sygehuset og ambulancen, siger Hanne Balle.
- Tror du det er frygt, der får folk til at melde sig?- Nej, ikke kun - lysten til at have viden og kunnen til at redde liv betyder meget for mange.
To hjerte-sygeplejersker fra Hjerteforeningen er instruktører på otte tre-timers kurser i næste måned.
www.hjerteforeningen.dk
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.