Hele Danmarks rock-mama, Sanne Salomonsen gav lørdag aften koncert i Musikhuzet i Rønne, hvor hun var i øjenhøjde med sine fans.
Sanne Salomonsen fik i 2006 en blodprop i hjernen og var sikker på, hun skulle dø, men vendte efter tre år tilbage på rockscenen. I Musikhuzets fyldte sal lørdag aften præsenterede hun sine gamle sange i nye arrangementer og uden det sædvanlige store elektroniske set-up.
"Jeg har længe haft lyst til at komme tættere på publikum, og at de også kommer tættere på mig," forklarede Sanne Salomonsen inden koncerten, som er en del af en landsdækkende turne til de mindre og mere intime spillesteder.
Med sig på turneen har 58-årige Sanne Salomonsen en trio bestående af Annika Askman, Nikolaj Steen og Morten Woods.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.