SVANEKE - Snart 69-årige Henning Stærk, der har været en del af det danske rockmiljø siden 1965, giver 27. april koncert i Kulturhuset Frem i Svaneke.
Han er en af dansk rocks mest kendte, elskede og respekterede sangere og er stadig på ”The Never Ending Tour”.
Henning Stærk har i over 50 år gjort landevejene usikre med sine spidse læderstøvler, og hans karriere har budt på så bemærkelsesværdige højdepunkter som en 2. plads i Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1967, samt i mange andre sammenhænge både i Danmark og i udlandet. Nu giver han koncert i Svaneke, og netop Henning Stærks liveoptræden er en af grundene til, at publikum bliver ved med at valfarte til hans koncerter.
Koncerten er et samarbejde mellem Musikhuzet i Rønne og Musikforeningen NoName, Svaneke.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.