Teaterforening ikke økonomisk ramt
Arkivfoto

Teaterforening ikke økonomisk ramt

AF BJARNE HANSEN / Fredag 10-4-20 - 09:20

RØNNE - Teaterforeningen Bornholm har på grund af coronakrisen måtte aflyse nogle forestillinger på Rønne Theater, men er ikke hårdt ramt på økonomien.


- Det er meget begrænset, da udgifterne er variable. Dem, det går ud over, er teatertrupperne og skuespillere. Skuespillerne er i de fleste tilfælde freelancere og dermed uden indtægt, fortæller kasserer Erik Hansen.

Rønne Theater mister en lejeindtægt som følge af aflysningerne, men dog i mindre grad, oplyser Erik Hansen.

- Til gengæld har teateret så heller ikke udgifter til rengøring og andet, fremhæver Erik Hansen.


- Vores publikum vil få deres billetter refunderet. Jeg er ved at gøre det klar og de får besked i løbet af april. Der er lige en forestilling, vi skal have klarhed på, siger kassereren.

Erik Hansen oplyser, at Teaterforeningen Bornholms brochure 2020/21 udkommer som planlagt 2. maj og løssalget starter 3. august.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU