Vildt gys i Rønne Bio

AF Bjarne Hansen / Torsdag 20-10-11 - 07:11

Rønne Bio har i aften Danmarkspremiere på den amerikanske ”Paranormal Activity 3”, der er den nye film i serien af populære gysere.

Som de foregående to Paranormal Activity-film er der forud for premieren sluppet meget lidt ud om handlingen, men der er sandsynligvis tale om en prequel, der foregår i 1988, hvor Katie og Kristi er børn.

Og som det er tilfældet i de to andre film, bliver de to piger forfulgt at en uhyggelig, dæmonisk tilstedeværelse.

”Paranormal Activity 3” følger dermed i sporet på to mildest talt indbringende dokumentarlignende, overnaturlige rædselsfilm.

Filmen vises ved skiftende forestillinger i Rønne Bio til og med 29. oktober.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU