SANDVIG - Projekt- og eventmager Eva Hesse vil afholde fem naturworkshops for børn i sommerferien, men kommunen vil ikke støtte.
Kunst- og Kulturhistorisk Råd har meddelt afslag på en ansøgning om et tilskud op til 122.187,50 kr.
De fem naturworkshops skal finde sted i Sandvig og henvender sig til børn fra 6-12 år. Der forventes et samlet deltagerantal på 100 børn.
Ifølge Eva Hesse har projektet bl.a. til formål at introducere lokale børn og turistbørn til naturens mangfoldighed på Nordlandet og skabe en bevidsthed blandt børn om naturens betydning for deres egen og det omkringliggende samfunds eksistens.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.