Nexø Boghandel inviterer på onsdag til årets store bogudsalg, hvor stakkevis af bøger på flere hundrede titler er sat ned med op til 70 procent.
Udsalget hos Nexø Boghandel, som er en del af kæden Bøger & Papir, starter allerede fra kl. 07:00, og i år er atter et stort og varieret udvalg, der rummer alt fra skønlitteratur, krimier, biografier, selvhjælpsbøger, kunstbøger, coffee table bøger, kogebøger, historiske bøger, politiske bøger, børnebøger, lydbøger og musik.
”Enkelte bøger findes i begrænset antal, men generelt har vi masser på lager, og jeg er sikker på, at der er noget for enhver smag, så ingen kommer til at gå forgæves,” lover Mathilde Tranberg, der de seneste dage har haft travlt med at stable de mange bøger og få den rabatmærket – nogle med priser til under 30 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.