Fra 1. april ændres aldersgrænsen for at rejse på seniorbillet fra 62 til 60 år hos Bornholmerflyet.dk/DAT, og prisen bliver også lavere.
Det betyder, at en senior/pensionist kommer til at rejse endnu billigere fra Bornholm-København, idet prisen for Bornholm-København sænkes fra 395 til 249 kr., mens den fra København til Bornholm ændres fra 449 til 299 kr.
Sammen med disse forbedringer bortfalder muligheden for at tage en anden person med til samme pris.
”Begrundelsen er, at det kun har været udnyttet i meget begrænset omfang, mens de nye ændringer vil betyde fordele for langt størstedelen af de flyrejsende seniorer.
Billetten er stadig vores full flex, hvor det er muligt at foretage ændringer og hvor man kan få refundering. Det er endvidere muligt at in-checke op til 23 kg bagage og medbringe 8 kg håndbagage – uden merpris,” oplyser Bornholmerflyet i en pressemeddelelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.