NATUR - Det er sjovt at lave juledekorationer, julekranse og andet julepynt af materialer, man selv har indsamlet.

En tur i skoven her i det sene efterår kan indbringe en god høst af blandt andet diverse former for kogler. Men har du tjek på, hvilke træer de enkelte kogler kommer fra?

Vore nåletræer har både han- og hunblomster. Hanblomsterne er små, mens hunblomsterne, når de bliver bestøvet, udvikler sig til de ofte meget store kogler, som bærer træets frø.

Rødgranens kogler er meget populære i juledekorationer. Koglen er lang – ofte over ti centimeter – og kendes foruden på størrelsen også på den aflange form.

Ædelgranens kogler er også aflange og cirka på størrelse med rødgranens kogler, men ædelgranens kogler vokser opad modsat rødgranens, der vokser nedad.

Sitkagranen kan man nemt kende, for dens nåle stikker ganske meget. Sitkagranens kogler er normalt kun cirka halvt så store som rødgranens, og sitkakoglerne har en fint takket kant.

Lærketræets kun tre-fire centimeter lange og buttede kogler er meget brugt til kranse og dekorationer og kan blandt andet kendes på, at kogleskællene er glatte og længdestribede i spidsen.


Rift om koglerne
Koglerne har andre funktioner end at huse de frø, der er basis for kommende træer, eller at ende i jeres juledekorationer! Frøene er nemlig eftertragtet føde for blandt andet spætter, egern og mus, og hører man til en naturinteresseret familie, er det en oplagt ide at lade dyrebehandlede kogler indgå som del af pynten i juledekorationer og kranse!

Kogler, der er behandlet af mus, kan kendes på, at der er foretaget en meget tæt afgnavning af skællene, hvilket giver aksen en jævn overflade. Musene har for vane at behandle koglerne på skjulte ædepladser.


Kogler behandlet af egern ligger frit fremme. Egernkoglen med de afgnavede skæl får et trævlet udseende. Den afgnavede kogle ender i en optrævlet spids.

Når Søren spætte har gennemsøgt koglen for frø, får koglen et meget sjusket og forhakket udseende. Skællene er ikke gnavet af, men de bærer tydelige tegn på at have fået en omgang med spættens næb. Spættens kogler findes som regel i store bunker under spættens ”værksted”.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.