NATUR - Det er nu, du skal rodstikke kæmpebjørnekloen, inden den vokser sig alt for stor.

Den imponerende kæmpebjørneklo breder sig fortsat på Bornholm trods en intens kamp med lodsejere og kommunen.

Hvis du er en af de uheldige grundejere med kæmpebjørneklo, er det nu der skal tages fat. Inden længe lever planten nemlig op til sit navn, og så bliver det svært at bekæmpe den. Lige nu er det oplagt at rodstikke planterne, hvilket sikrer at de enkelte planter dør.

Kommunens indsatsplan betyder, at alle med kæmpebjørneklo har pligt til at bekæmpe planterne, så de ikke sætter frø.

Kommunen kan endda melde lodsejere, der ikke bekæmper Kæmpebjørneklo, til politiet.


Undgå direkte kontakt
Der er grund til at holde sig fra direkte kontakt med bjørnekloen. Hos mennesker kan berøring med plantens saft nemlig fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler.

Hvis uheldet er ude, og man får saft fra kæmpebjørneklo på huden, kan forbrænding forhindres ved at skylle stedet med vand. Skylles stedet inden for de første 5-10 minutter efter berøringen, kan alle gener som regel undgås.

Det anbefales altid at medbringe en vandflaske og en klud, samt at bruge kraftigt og tildækkende tøj, når bekæmpelsen udføres.


Skal helt udryddes
Kommunen bekæmper kæmpebjørneklo på kommunale arealer og fører tilsyn med forekomster på private arealer.

Målet med indsatsen er at kæmpebjørneklo skal udryddes helt. Derfor er det nødvendigt, at bekæmpe planterne flere år i træk og inddrage nye arealer, hvor kæmpebjørneklo dukker op.

Planten vokser hurtigt, og kan opnå en højde på mere end 3 meter. Plantesaften virker ved hudkontakt som solfaktor minus 50, og kan give meget alvorlige forbrændinger, kraftigt udslæt, vabler og lignende.


Flere måder at bekæmpe på
Kæmpebjørneklo kan bl.a. bekæmpes ved rodstikning, gentagne slåninger, afdækning med sort UV-tæt plastic og afgræsning med husdyr som for eksempel får.

Frøsætning
Kæmpebjørneklo formerer sig alene ved frøsætning. Når frøsætningen er vel overstået, dør den enkelte plante og efterlader jorden bar.

Plantens første år bruges på at samle kraft nok i roden, til at kunne gennemføre den sidste mission, at sætte tusindvis af frø. De store planter der ses med hvide skærme i juli og august måned, er typisk flere år gamle. De er dog startet om foråret fra en stor rod, der har en ekstrem kraftig vækst.

Vær opmærksom på, at planter, der er blevet slået, har evnen til at sætte nye blomster, gerne helt ned i ankelhøjde.

Kæmpebjørneklo er sammen med Rynket Rose, Pastinak, Canadisk Gyldenris m.fl., en såkaldt invasiv art, der etablerer sig i den danske natur på bekostning af oprindelige lokale arter.


Indført plante
Kæmpebjørnekloen blev indført her til landet i 1800-tallet, men først et langt stykke ind i 1900-tallet begyndte den at blive et problem.

Arten spredte sig voldsomt og ukontrollabelt, og i dag er den et stort problem i blandt andet mange moser, på strandegne, enge, i skove og flere andre steder.

Naturstyrelsen har blandt andre følgende gode råd i kampen mod kæmpe-bjørneklo:

- Rør aldrig en bjørneklo uden beskyttende tøj, handsker og beskyttelsesbriller

- Tøjet skal dække hele kroppen og vandafvisende materialer er gode. Lange gummihandsker giver den bedste beskyttelse til hænderne.

- Har du få planter (5-10 stk.) bør du grave planterne op. Det er hårdt arbejde, men det giver et effektivt resultat. Alternativt kan man rodstikke planten ved at skære roden over i 20-25 centimeters dybde.

- Har du en mindre bestand (20-200 stk.) kan du slå planter. Det kan gøres med en le eller en buskrydder, men det kræver at man gentager processen flere år efter og måske allerede samme år. Vær opmærksom på ikke at få plantesaft på huden!

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.