MOTION - ”Gå mig Glad”. Det er titlen på en gratis inspiration- og foredragsaften, DGI Bornholm inviterer til torsdag aften, 20. september.
Det foregår i Rønne Idrætshal fra kl. 19:00 – 21:15. DGI Bornholm vil gerne medvirke og inspirere til, at flere bornholmere kommer ud og gå. Gang er nemlig sund og lettilgængelig motion.
- Derfor har vi inviteret Heidi Møller til Bornholm. Heidi er en sand ildsjæl, som udover at have gang som sin store passion, har gjort det til sin levevej, fortæller idrætskonsulent Flemming Torsten Sørensen.
- Det er vores håb, at man bliver inspireret til opstart af lokale gangfællesskaber. Gerne i engagerede fællesskaber i tilknytninger til nogle af øens mange lokalforeninger, men det kan også tænkes i andre sammenhæng. Men man forpligter sig ikke til noget ved at møde op, påpeger Flemming Torsten Sørensen.
Mødet er åbent for alle, firmaer, forvaltninger, foreninger og private.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.