Fejrer national dykningsdag

AF Bjarne Hansen / Søndag 22-5-11 - 11:12

Dykkerfirmaet Diveline Bornholm i Rønne tilbyder i anledning af den årlige nationale dykningsdag den 28. maj alle muligheden for at prøve at dykke.

De gratis prøvedyk vil forgå i den udendørs swimmingpool hos Hotel Balka Søbad mellem kl. 10:00 og 15:00.

Brian Pedersen fra Diveline fortæller, at alle interesserede får en kort introduktion til dykning og mulighed for at prøve noget udstyr. Derefter vil man sammen med en instruktør få mulighed for at opleve, hvordan det føles at bevæge sig iført udstyr samt trække vejret under vandet.

Af hensyn til arrangementet er det nødvendigt at tilmelde sig på telefon 30568651. På stedet vil der være mulighed for at købe kaffe, te eller sodavand samt lettere anretninger.

Man skal huske at medbringe badetøj.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU