TRO & SKIKKE – Fastelavn er i dag først og fremmest en fest for børn med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller. Men traditionen har rødder langt tilbage i den katolske tid før reformationen.

Dengang indledte man en 40 dage lang faste frem mod påske. I fastetiden måtte man kun spise og drikke sparsomt, og derfor blev dagene op til markeret med fest og overflod. Fastelavn – som betyder aftenen før fasten – udviklede sig til flere dages fejring med udklædning, dans og rigelig mad og drikke.


Flæsk og hvide boller
Fastelavnssøndag blev kaldt Flæskesøndag, efterfulgt af Flæskemandag, hvor man fortsatte med at spise kød i store mængder. Tirsdag var Hvidetirsdag, hvor man spiste brød bagt af hvidt mel og pandekager. Til daglig brugte man rugmel, så det hvide brød var en særlig luksus. De moderne fastelavnsboller har deres historiske rødder her.

Onsdagen efter festdagene kaldes Askeonsdag. Her begyndte fasten, og kirkegangen markerede overgangen fra fråds til eftertanke.


Fastelavnsris og karneval
Fastelavnsriset er en gammel skik. Tidligere brugte man risene til symbolsk at slå hinanden i leg, fordi man troede, det fremmede sundhed og frugtbarhed. I dag er riset pyntet og en del af børnenes tradition.

Udklædningen har forbindelse til karnevalstraditionen fra Sydeuropa. Karneval blev afholdt op til fasten, og ordet menes at betyde ”kødet fjernes” – en henvisning til den kommende fasteperiode.

Fastelavn er således en tradition, der bevæger sig fra middelalderens faste og overflod til nutidens farverige børnefest.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.