Det velkendte shoppingkoncept fra Sassnitz-ruten videreføres nu til ruten Rønne-Ystad, oplyser BornholmerFærgen.
Rederiet oplyser samtidig, at der for kunder med Shoppingbilletter vil der være specielle tilbud.
Indkøbsturene om bord på BornholmerFærgens ”Leonora Christina” gennemføres fra 1. november til og med 16. december. Man kan købe en Shoppingbillet til bil og fem personer til ruten Rønne-Ystad for kun 50 kroner og fylde bilen op med varer til gode priser.
”Leonora Christina” tømmes i Ystad for rejsende med almindelige billetter, hvorimod kunder med Shoppingbilletter bliver om bord og der åbnes for særlige tilbud, der kun kan købes under havneopholdet i Ystad, hvorefter der vil være adgang til bildækket for at fylde bilen op.
Det er ikke muligt at gå eller køre fra borde i Ystad ved rejse med Shoppingbillet. Først ved ankomst i Rønne kan der køres fra borde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.