MAD & DRIKKE – Det er snart højsæson for julefrokoster, og dermed også for øl, snaps og andre stærke sager. Men hvad er det egentlig, vi hælder i glassene?

Alkohol bliver dannet, når stivelse eller sukker gæres og omdannes til alkohol – den ingrediens, der ofte sørger for den muntre stemning omkring julebordet. Den afslappede følelse har dog en mindre festlig forklaring: Alkohol virker bedøvende på hjernen og dæmper hæmningerne. Det giver som regel kun lidt hovedpine dagen derpå, men i store mængder kan det være farligt og i værste fald livstruende.


At kombinere jul og alkohol er dog langt fra en ny skik. Allerede omkring år 900 optræder udtrykket ”at drikke jul” i Norden, og man kan levende forestille sig vikingerne fejre midvinter med mjød og festmåltider.

Mjød spiller i dag en mindre rolle, og fokus er i stedet rettet mod øl – især juleøl, som danskerne har taget til sig. De første fabriksfremstillede juleøl dukkede op i slutningen af 1800-tallet, primært fra hvidtølsbryggerier. Der var tale om kraftigt indbrygget, sødt hvidtøl.


De stærkere juleøl, som vi kender dem i dag, kom først frem omkring 1960. Mange af dem har siden udviklet sig til faste klassikere på julebordet – som ”X-mas” og de velkendte ”snebajere”.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.