HØSTTID - Mejetærskerne trækker deres tydelige spor i markerne i denne tid, hvor frugterne af årets arbejde i marken skal høstes.

De danske landmænd har ganske enkelt drøntravlt i marken her sidst på sommeren/begyndelsen af efteråret. Korn, raps og andre af landmandens afgrøder er modne og skal høstes, men knap er der høstet, før jorden skal bearbejdes, så der hurtigst muligt kan sås nye afgrøder.

For få årtier siden blev hovedparten af arealerne tilsået med vårafgrøder om foråret. Landmanden kunne med andre ord tage den lidt med ro efter høsten. Markerne skulle ganske vist efterårspløjes, men det var et arbejde, der uden problemer kunne strække sig til langt hen på efteråret. Men i dag er det hovedsageligt de såkaldte vinterafgrøder, der dyrkes her i landet. Disse afgrøder skal sås, så snart der er høstet. Høst og såning går nærmest ud i ét, og derfor har landmændene drønende travlt i denne tid, når vejret er til høst- og såarbejde.


Høsten i gamle dage
I de go’e gamle dage, da landbruget var Danmarks største arbejdsplads, var høsten en markant begivenhed for en meget stor del af befolkningen, som udgjorde den nødvendige arbejdskraft i landbruget. Der blev jo høstet med le (kornet blev mejet - altså afhugget med le). Derefter blev det bundet i neg, og inden tærskeværkerne kom til i løbet af 1800-tallet, var det fast arbejde hele vinteren at tærske kornet med plejl hjemme i laden. Plejlen var det håndredskab, man tærskede løs på negene med, indtil kornene løsnede sig.

I dag klarer mejetærskeren hele arbejdet. Den skærer (altså mejer) kornet af ved roden, og i maskinens indre foregår tærskningen, hvorefter korn ender i korntanken, og halmen spyttes bagud af mejetærskeren. Knap så romantisk som i gamle dage måske. Men effektivt.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.