Restaurant Margeritten på Kirkepladsen i Allinge serverer resten af året særligt modnede oksekødsbøffer.
”Efter en uges ferie har vi nu fået ladet ”batterierne” op igen og er klar til at åbne restauranten i morgen, onsdag. Vi har åbent hver aften til og med efterårsferien,” fortæller restauratør Jørn Johnsen.
Fra menukortet fremhæver han specielt bøfferne:
”Vi har et tæt og fortroligt samarbejde med vores professionelle cateringleverandør, og har oksebøffer specielt modnet til os af dansk oksefilet. Desuden har vi kyllingebryst fra dansk kylling, kødfyldte spareribs fra vores egen slagter og er vore gæster til fisk, så griller vi laks og torskeryg,” fortæller Jørn Johnsen.
Fra uge 43 holder Margeritten åbent torsdage, fredage og lørdage og søndage til og med 15. december.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.