Autohuset på Zahrtmannsvej i Rønne har i weekenden danmarkspremiere, idet den nye VW Golf Variant præsenteres.
”Samtidigt er det også muligt at gøre en god handle, da vi på alle brugte biler, der koster over 50.000 kr. giver 10.000 kr. i rabat,” fortæller Michael Thomsen.
Golf Variant er en ny rummelig og fleksibelt indrettet bil, der vil styrke Golfens position som en af de populæreste biler i sin klasse. Designet er mere sportsligt og stilrent, men takket være en optimal pladsudnyttelse er bagagerummet i Golf Variant nu på hele 605 liter, hvilket er hele 100 liter mere end i forgængeren.
”Bagsædets ryglæn kan - som noget nyt - via to fjernudløsere i bagagerummet lægges fladt ned, hvilket giver 1.620 liter bagagerum – hele 125 liter mere end i forgængeren. Golf Variant har desuden en lavere læssekant, bredere bagagerumsåbning, to kroge i hver side og et bagagerumsgulv, der kan varieres i højden eller helt afmonteres og tages ud. Alt sammen detaljer, der gør hverdagen nemmere,” fortæller Michael Thomsen.
Golf Variant tilbydes i syv motorvarianter, henholdsvis fire turbobenzinmotorer (85-140 hk) og tre turbodieselmotorer (90-150 hk), og priserne for Golf Variant begynder ved 239.994 kr. for en 85 hk Golf Variant 1,2 TSI BMT Startline.
Der er åbent hus i Autohuset Bornholm i weekenden mellem kl. 11:00 og 15:00.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.