På mikkelsdag fejredes høsten

TRADITIONER - Vi bruger stadig betegnelsen ”mikkelsdag” om den 29. september, som tidligere var den helt store høst-festdag i Danmark.

Dagen er siden 800-tallet blevet fejret i den katolske kirke som festdag for ærkeenglen Mikael, og her i landet blev dagen markeret indtil 1770, da Struensee afskaffede en række helligdage. Men flere af de gamle helligdage – blandt andet dagen for Sct. Mikael, ”mikkelsdag” – havde stadig et stort tag i befolkningen. Mikkelsdag var ikke mindst kendt som den dag, årets store høstgilde blev afholdt.

Ærkeenglen Mikael var ifølge Johannes’ Åbenbaring den, der fra himlen nedstyrtede Satan i en drages skikkelse. Det motiv ser vi blandt andet på gamle kalkmalerier i kirkerne, og Mikael ses også som sjæleejeren, der symboliserer retfærdigheden på dommedag. På kalkmalerier kan man se Mikael med vægten i hånden. Hvis djævelen tyngede lidt for meget i den ene vægtskål på dommens dag, kunne man håbe, at den gode Mikael greb ind til ens egen fordel.

I gamle dage var der masser af høsttraditioner på landet. Når alt kornet var mejet, sluttede man af med et mindre høstgilde, men det store gilde blev altså ofte først afholdt mikkelsdag. Til de gamle høstgildetraditioner hørte blandt andet, at det sidste neg fra marken skulle sidde med til bords, og den som havde bundet neget, skulle danse med det!

Tiende og aftensæde
Mikkelsdag var også kendt som betalingstermin for eksempelvis tiendeydelser. Tiende var en afgift, man skulle betale til kirkelige formål, og da det oprindelig var en tiendedel af alle afgrøder og produkter, fik det navnet ”tiende”. Det vigtigste tiende for bønderne var korntiende, og det blev opbevaret i kirkelader og på kirkelofter.

Nogle steder var mikkelsdag d. 29. september indledningen til ”aftensæde”. Under aftensæde sad man sammen og arbejdede ved lys om aftenen i den mørke tid.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.