Selvom den første nattefrost har været på Bornholm, kan man stadigvæk finde svampe i skoven, oplyser NaturBornholm.
Oplevelsescentret i Åkirkeby er derfor klar med en ekspert, som kan hjælpe familier, som tager på svampejagt i efterårsferien.
”Svampejagt er for også for børn. En skovtur kræver jagtinstinkt for at finde svampene, og så evnen til at genkende svampene. Og så er det ofte fint at en skovtur med børn ikke betyder, at man skal på 5 kilometer travetur, men man leder rundt i skovbunden, og finder sære ting.
Det er godt at have en bog med, så man kan genkende svampene, som man kan se i sammen med børnene, mens man er i skoven. Men man kan også plukke svampene og tage dem med til NaturBornholm, hvor en svampekyndig vil kunne hjælpe med at sætte navn på både de spiselige og de andre,” fortæller René Larsen, der er naturvejleder på NaturBornholm.
NaturBornholm tager imod både tirsdag og torsdag mellem kl. 13 og 16.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.