Ugens Hus hos DanBolig er en unik egoistbolig på 70 m² i Smedegade i Rønne og i gåafstand til Store Torv.
Ejendommen er top isoleret og totalrenoveret i enestående kvalitet med godt håndværk som nøgleord af tømrermester Orla Ipsen. Husets ydervægge er det eneste der er tilbage fra dengang tømrermesteren gik i gang med projektet i 2011.
Her er der tænkt på kvalitetsmaterialer fra inderst til yderst, med smukke detaljer og godt håndelag. Af detaljer kan nævnes flot indgangsparti med granittrappe og flot baldakin, rustikke flisegulve med gulvvarme og 6 centimeter massivt sildebensmønstret douglasgulve i opholdsstue⁄køkken. Desuden en speciellavet trappe. Endvidere er der nyt el, VVS, kloaker, zinktagrender, køkken, bad, anneksbygning og hyggelig munkestensbelagt gårdsplads.
Ejendommen er fritaget fra fjernvarme og opvarmes med el-varme⁄varmepumpe, hvilket medfører minimalt varmeforbrug. Der er isoleret anneksbygning.
Boligen har entré med trappe til 1. sal, badeværelse og opholdsstue med åbent køkken og brændeovn.
1. sal er med egetræsgulve og indeholder repos med garderobeskab, toilet og stort værelse med kviste, som kan etableres til to værelser.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.