Den firehjulstrukne Mazda CX-5 SUV 4WD er tilsyneladende mere populær på Bornholm end det var ventet af en bil i luksusklassen.
Bilhuset Mogens Elmer på Åkirkebyvej i Rønne har solgt et par benzinudgaver, og har to andre i ordrebøgerne. nU er den på øen i en dieseludgave.
Det er ifølge salgsdirektør Søren Nimb hos Bilhuset en tendens over hele verden.
”Mazdas CX-5 SUV blev så efterspurgt på verdensplan, at Mazda Motor Corporations har måttet forøge produktionen to gange i bilens første leveår.
Alligevel har Mazda Motor Danmark ikke kunnet levere dieseludgaven her i Danmark i lang tid. Dog ser det nu ud til, at vi kan levere dieselbiler igen efter sommerferien,” fortæller Søren Nimb.
Bilhuset har fået lov til at låne en pressebil, så bornholmerne kan komme ud og køre.
”Vintervejret med sneglat føre er et ganske udmærket føre til at prøve bilens egenskaber. Tror mig, du vil blive positivt overrasket, bilen kører simpelthen som en drøm,” fortæller Søren Nimb.
Selvom bilen er firehjulstrukken, så er denne biltype ligesom en anden personbil at køre i, rigtig gode køreegenskaber, lydsvag, og behagelig, kører op til 21 km/l og forurener ikke mere end en lille bil.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.