Ugens Hus hos DanBolig er en ejendom med nok Rønnes bedste beliggenhed, på Nørre Bakke med havudsigt og solnedgang.
Fra huset, der er på 87 m² med fuld kælder og en grund på 586 m², kan man nyde den pragtfulde havudsigt, solnedgangen, udsigten til Nørrekås Lystbådehavn og følge trafikken ind og ud af bådehavnen.
Ejendommen er opført i 1950 i gode solide materialer med 87 m² i stueplan og en god kælder på 85 m² samt garage. Ejendommen fremstår i næsten original stand og indeholder: entre, originalt køkken med elkomfur og køleskab, soveværelse med parketgulv og indbyggede skabe, stue med fantastisk havudsigt samt udgang til terrasse, hvor der selvfølgelig er udsigt til havet, badeværelse og værelse med parketgulv.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.