Ugens Hus hos DanBolig er et vinkelbygget parcelhus på 132 kvadratmeter på Ydunsvej i Rønne.
Der er tale om et attraktivt parcelhuskvarter i gåafstand til skole, børnehave, idrætsfaciliteter og indkøb.
Huset, der fremstår i pæn vedligeholdelsesstand, indeholder vindfang, entré med garderobeplads, vinkelstue med brændeovn og udgang til terrassen og haven. Der er stort spisekøkken, badeværelse, gæstetoilet, soveværelse og to børneværelser samt bryggers/hverdagsentré.
Grunden på 839 kvadratmeter er anlagt med munkestensbelagt indkørsel med plads til flere biler, muret garage med vippeport, isoleret værksted, stor overdækning, som kan laves til udestue.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.