KLEMENSKER - En 19-årig mand fra Klemensker er ved Retten på Bornholm fundet skyldig i databedrageri.
Dommen lød på 40 dages betinget fængsel med et års prøvetid. Desuden skal den dømte udføre 60 timers ulønnet samfundstjeneste inden for en periode på et halvt år.
Retten anså det for bevist, at den 19-årige i perioden mellem 15. november og 3. december anvendte en anden persons betalingskort til 54 hævninger.
I alt hævede den 19-årige lidt over 10.500 kr, hvorved kortets indehaver led et formuetab i samme størrelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.