RØNNE - En ung mand blev tirsdag aften stukket ned med en kniv i en lejlighed på Lille Torv i Rønne.
Vagthavende ved Bornholms Politi jan Hansen oplyser, at offeret er kommet alvorligt til skade, men er ikke i livsfare.
- Vi har anholdt en person, som vi formoder er gerningsmanden, og derfor er sigtet i sagen, siger vagthavende.
Politiet fik meldingen om knivstikkeriet kl. 18:44.
- Den formodede gerningsmand blev anholdt under en time efter, men vi efterforsker fortsat sagen, siger vagthavende.
Den formodede gerningsmand blev anholdt på Bornholms Hospital, da han også selv er kommet til skade.
På grund af efterforskningen ønsker politiet på nuværende tidspunkt ikke at oplyse den tilskadekomnes alder. Det samme gælder alderen på den sigtede.
Lille Torv var afspærret, mens politi med hunde søgte efter spor.
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.