Fik 60 dages betinget fængsel og samfundstjeneste – sagen anket til Østre Landsret
RØNNE – En 21-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm blevet dømt for ulovlig frihedsberøvelse.
Han fik en dom på 60 dages betinget fængsel med et års prøvetid og skal udføre 60 timers samfundstjeneste.
Manden har anket dommen til Østre Landsret.
Retten fandt det bevist, at han 1. februar i år låste en kvinde inde i sin varebil og kørte rundt i Rønne og omegn i cirka en halv time, selv om kvinden gentagne gange bad om at blive sat af.
Frihedsberøvelse dækker juridisk over, at en person ulovligt fratages sin bevægelsesfrihed – eksempelvis ved indespærring eller fastholdelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.