27-årig anholdt for at true borgere på Christiansø
Foto: Presse-fotos.dk

27-årig anholdt for at true borgere på Christiansø

Efter endt afhøring er den 27-årige overgivet til de sociale myndigheder

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 30-1-25 - 15:23

CHRISTIANSØ – Bornholms Politi har anholdt en 27-årig mand fra Rønne for at have fremsat trusler mod borgere på Christiansø via et socialt medie.


Torsdag morgen modtog politiet en anmeldelse om et opslag, der kunne opfattes som en trussel. En større politiaktion blev iværksat, og politiets patruljebåd blev sendt mod Christiansø.

Kl. 10:52 blev den mistænkte anholdt i Rønne.


Vicepolitiinspektør Henrik Schou understreger, at politiet tager sådanne sager meget alvorligt:

- Vi vurderer, at det delte indhold havde til hensigt at skabe utryghed, og vi reagerer hurtigt for at få overblik og pågribe den mistænkte, siger han.


Politiet har været til stede flere steder på Bornholm og Christiansø i forbindelse med sagen. De vurderer, at den anholdte har handlet alene.

Efter endt afhøring er den 27-årige overgivet til de sociale myndigheder.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU