30-årig idømt lang fængselsstraf for dødstrusler
Arkivfoto

30-årig idømt lang fængselsstraf for dødstrusler

AF BJARNE HANSEN / Fredag 13-12-19 - 14:40

RØNNE - Retten på Bornholm har idømt en en 30-årig mand fra Rønne fængsel i to år og seks måneder for trusler, ulovlig våbenbesiddelse og vold.

Søndag den 27. oktober mellem kl. 19:45 og 20:30 medbragte den 30-årige en halvautomatisk pistol kaliber 7,65 til en adresse på Marie Kofoeds Vej i Rønne.

Her rettede han våbnet mod kvinden, samtidig med at han truede med at slå hende ihjel.

Måtte anvende peberspray
Kvinden havde gentagne gange bedt ham forlade stedet uden held og havde derfor tilkaldt politiet.

Da betjentene ville bortvise ham, blev han så vred, at han truede en kvindelig betjent med vold og dem begge på livet, ligesom han råbte ukvemsord efter dem.

Manden, der var beruset, satte sig så meget til modværge, at politifolkene måtte bruge peberspray for at pacificere ham.

Varetægtsfængslet
Den 30-årige blev anholdt kort før kl. 21:00 og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, da han er kendt af politiet og tidligere straffet for blandt andet vold.

Hos den 30-årige fandt politiet senere en mængde afskudte patronhylstre i en rygsæk.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 10-3-26 - 22:26 EU-krav om landstrøm gælder ikke Rønne Havn
NYHEDER 10.3.26 22:26

EU-krav om landstrøm gælder ikke Rønne Havn

NYHEDER 11.3.26 08:49

Indbrud i transformerstation i Gudhjem

Politiet efterlyser vidner
LIVSSTIL 11.3.26 08:44

En fremtidsfuldmagt er rettidig omhu

Giver tryghed, hvis man en dag ikke længere selv kan tage beslutninger
LIVSSTIL 11.3.26 07:44

Golf er Danmarks mest populære sport for seniorer

Motion, natur og socialt samvær trækker tusindvis til golfbanerne
NAVNE 10.3.26 16:48
NYHEDER 10.3.26 13:52

Lea Wermelin kritiserer gebyrer i statsskovene

Bakker op om Viking Atletik: Nye regler kan true store løbeevents på Bornholm