RØNNE – En 31-årig mand fra København er ved Retten på Bornholm blevet idømt 14 dages betinget fængsel med en prøvetid på ét år for fire tilfælde af hvidvask.
Manden blev dømt for at have medvirket til at sløre oprindelsen af i alt 22.000 kroner, som han i oktober sidste år modtog og straks videresendte til konti tilhørende andre personer.
Pengene var skaffet gennem svindel, hvor ofre blev narret til at overføre beløb via MobilePay til personer, de troede var familiemedlemmer eller venner.
Den tiltalte mødte ikke op til retsmødet, så retten fulgte anklagemyndighedens krav og dømte den 31-årige for at havde medvirket til at kanalisere midlerne videre med det formål at tilsløre deres ulovlige oprindelse.
Ud over den betingede fængselsstraf skal han betale erstatning til de forurettede.
Hvidvask af denne type betegnes som alvorlig, da den bidrager til at understøtte økonomisk kriminalitet og svindel i større netværk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.