En 35-årig mand fra Allinge står i den kommende uge tiltalt ved Retten på Bornholm efter et trafikuheld, hvor han havde en alkoholpromille på 2,77.
Uheldet skete 7. november omkring kl. 16:35 i Nørregade i Allinge. Her så et vidne en personbil køre ind i en parkeret bil, hvorefter føreren af personbilen bakkede sig fri og kørte hurtigt fra stedet.
Vidnet fulgte efter og kontaktede politiet. Da politipatruljen forelagde føreren vidnets forklaring, erkendte han at have påkørt bilen.
Føreren blæste alkometeret så højt op, at hans køretøj blev beslaglagt på stedet, og en blodprøve har nu fastslået, at den 35-årige havde en alkoholpromille på 2,77.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.