37-årig motorcyklist dræbt

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 6-10-09 - 21:39

En 37-årig mandlig motorcyklist blev tirsdag aften dræbt, da han kørte ind i en personbil på Snorrebakken i Rønne.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at ulykken skete omkring kl. 19.50.

Motorcyklen kom kørende ad Snorrebakken, da den ramte en bil, som kørte ud fra Almegårdsvej, ført af en 70-årig mand fra Åkirkeby.

Motorcyklisten, der er fra Rønne, blev dræbt på stedet, men blev i ambulance kørt til Bornholms Hospital, hvor han blev erklæret død ved ankomsten.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU