ALLINGE – En 45-årig mand fra Allinge står til at miste både sit kørekort og sin personbil på grund af spirituskørsel.
Manden er tiltalt for at have kørt bilen i beruset tilstand ad Vestergade i Allinge 9. juni kl. 12:50.
Når den 45-årige fremstilles for Retten på Bornholm i den kommende uge, er der fra Anklagemyndigheden krav om frihedsstraf samt frakendelse af kørekortet i tre år.
Af anklageskriftet fremgår desuden, at anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af køretøjet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.