Retten på Bornholm skal i den kommende uge behandle en sag, hvor en 47-årig mand fra Rønne er tiltalt for flere lovovertrædelse.
Han er tiltalt for hærværk 30. september, hvor han angiveligt knuste en rude i en ejendom i Rønne og foretog ulovlig indtrængning. I den forbindelse stjal han angiveligt en rygsæk med et glas syltetøj til en værdi af 50 kroner.
Samme dag fornærmede han ifølge anklagemyndigheden en politimand.
Den 8. december blev den 47-årige sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen, fordi han optrådte støjende og råbte ad ambulancefolk ved Dampmøllegade.
Han er også tiltalt for 1. januar at have råbt efter politiet – og nægtet at efterkommet politiets anvisninger.
Da han blev indbragt til Politigården i Rønne og visiteret, fandt politiet ham i besiddelse af 1,57 gram hash, så han er også tiltalt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.