BODERNE – En 49-årig udenlandsk mand er blevet tiltalt ved Retten på Bornholm for spirituskørsel, brugstyveri af en bil og kørsel uden førerret efter en hændelse ved Boderne natten til den 5. juni.
Bornholms Politi modtog anmeldelsen klokken 00:34 fra en bilejer, der oplyste, at en beruset mand netop havde stjålet hans bil.
En patrulje kørte til området og fandt kort efter den 49-årige gående ad Bodernevej. I nærheden blev den stjålne bil fundet efter et solouheld, hvor den var kørt i grøften.
Ifølge anklageskriftet havde den tiltalte ført bilen i spirituspåvirket tilstand og mistet herredømmet over køretøjet. Han er samtidig tiltalt for at have taget bilen uden ejerens samtykke og for at have kørt, selv om han ikke havde kørekort.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.