Kommunen vil afsætte 4,3 mio. kr. til DBU's fodboldcenter
Illustrationsfoto: DBU Bornholm

Kommunen vil afsætte 4,3 mio. kr. til DBU's fodboldcenter

BRK lægger op til at investere i "Hele Danmarks Klubhus" ved Stadion Nord

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-6-26 - 07:25

RØNNE – Bornholms Regionskommune er klar til at investere 4,31 millioner kroner frem til 2030 i Dansk Boldspil-Unions planer om at etablere et regionalt fodboldcenter ved Stadion Nord i Rønne.

Det fremgår af kommunens budgetforslag, hvor der er afsat 800.000 kroner i 2027, 1,51 millioner kroner i 2028 og derefter én million kroner årligt i både 2029 og 2030.


Pengene skal bruges til kommunens andel af projektet "Hele Danmarks Klubhus", som DBU ønsker etableret som et af ni regionale fodboldcentre i Danmark.

Til gengæld for, at DBU finansierer opførelsen af baneanlæg og klubhus samt bemander centret frem til og med 2030, skal Bornholms Regionskommune blandt andet stille et areal på 120 x 120 meter til rådighed uden betaling i mindst ti år og finansiere den løbende drift.


Kan blive væsentligt dyrere
De 4,3 millioner kroner er imidlertid ikke nødvendigvis den samlede regning.

Ifølge budgetmaterialet er en række fremtidige udgifter ikke medregnet. Det gælder blandt andet udgifter til energi, ejendomsskatter og anden drift samt eventuelle investeringer i parkering, stier og anden infrastruktur.


Kunstgræs udskiftes
Derudover vurderes det, at udskiftning af kunstgræsset vil koste mellem 10 og 15 millioner kroner hvert syvende til tiende år, afhængigt af slid og anvendelse.

Fra 2031 lægges der desuden op til, at kommunen skal betale 750.000 kroner om året til en såkaldt Play Agent, hvis samarbejdsaftalen med DBU forlænges.


Forhandlinger mangler
Der er endnu ikke indgået en endelig aftale med DBU. Ifølge budgetmaterialet var forhandlingerne endnu ikke påbegyndt, da budgetforslaget blev udarbejdet, og kommunen understreger, at en eventuel aftale skal tilpasses Bornholms økonomiske og demografiske forhold.

Hvis projektet bliver til noget, bliver Bornholm hjemsted for et af DBU's regionale fodboldcentre, mens kommunen samtidig binder sig til en flerårig økonomisk forpligtelse.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 22-7-26 - 14:10 Seks måneders fængsel i omfattende sag om tyverier
NYHEDER 22.7.26 14:10

Seks måneders fængsel i omfattende sag om tyverier

NYHEDER 22.7.26 17:33

Nexø Havn satser på erhverv og oplevelser

Fiskeriet fylder stadig mindre, og derfor skal havnen udvikles med nye virksomheder, turisme og byliv
SPORT 22.7.26 16:36

Travbanens Venner søger nye frivillige

Bornholms Travselskab håber at få flere med i det frivillige fællesskab
DØDSFALD 22.7.26 16:32
NYHEDER 22.7.26 14:15

Mindre olieudslip i Nørrekås Lystbådehavn

Brandvæsenet holder øje med, om olien samler sig, så den kan fjernes
SPORT 22.7.26 12:16

Kun fem heste klar til Bornholms Trav Derby

4 Års Mesterskabet på tirsdag får det mindste felt i flere år
NYHEDER 22.7.26 11:43

Regularitet kan få større vægt end sejltid

Trafikkontaktrådet overvejer at prioritere færre aflysninger foran kortest mulige sejltider
LIVSSTIL 22.7.26 11:12

Sommerens vigtigste havegæster er på arbejde

Bierne summer i de bornholmske haver
NAVNE 22.7.26 07:43
NYHEDER 22.7.26 06:14

Køligt og ustadigt sommervejr fortsætter

Bornholm får spredte byger, som lokalt kan være ledsaget af torden eller hagl
NYHEDER 22.7.26 06:03

Flere passagerer i Bornholms Lufthavn i juni

Trafikken steg svagt i forhold til samme måned sidste år
NYHEDER 22.7.26 04:36

Særligt udvalg skal hente inspiration uden for Bornholm

Studieture skal give ny viden om økonomi, arealudvikling og lokalsamfund
NYHEDER 22.7.26 00:34

BRK's håndtering af konflikter deler medarbejderne

Kun lidt over halvdelen af medarbejderne vurderer, at interne konflikter håndteres godt
SPORT 21.7.26 21:41

Fossa overraskede og satte rekord i montémesterskabet

Laura Gregersen red outsideren til sejr og 7.000 kroner i førstepræmie
NYHEDER 21.7.26 22:18

Hver tredje BRK-ansat har problemer med indeklima

Luftkvalitet, støv og rengøring er den største udfordring i BRK's trivselsmåling