50-årig dømt for falsk anmeldelse

AF BJARNE HANSEN / Fredag 14-8-15 - 13:52

En 50-årig mand fra Tisvildeleje i Nordsjælland er blevet idømt 14 dages betinget fængsel for at indgive falsk anmeldelse mod en person på Bornholm.

Den 3. december kl. 18:10 anmeldte manden telefonisk til Bornholms Politi, at en navngiven person fra øen tre dage forinden havde fremsat trusler mod ham.

Politiets efterforskning viste, at der var tale om urigtige oplysning, som kunne være endt med at en uskyldig kunne være blevet dømt.

Politiets anklagemyndighed rejste derfor tiltalemod den 50-årige, der torsdag blev dømt ved en domsmandsret i Rønne.

Ud over straffen på 14 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år, så besluttede retten, at den dømte skal udføre 30 timers ulønnet samfundstjeneste inden for fire måneder.

Den dømte modtog dommen.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU