55-årig havde promille på 2,36

AF Bjarne Hansen / Lørdag 4-2-12 - 08:09

En 55-årig mand fra Hasle er ved Retten på Bornholm blevet idømt betinget fængsel og en bøde samt frakendt kørekortet på grund af spirituskørsel.

Manden blev 1. oktober kl. 00:58 standset af en politipatrulje, da han kørte i sin personbil i Østergade og ville parkere den på parkeringspladsen ved Grønbechs Gård.

En alkoholtest viste, at manden var meget beruset, og han blev anholdt. I den forbindelse blev der udtaget en blodprøve som bevismateriale.

Analyseresultatet blev fremlagt i retten, og det viste, at den 55-årige havde haft en alkoholpromille på ikke under 2,36, hvilket er langt over grænsen på 0,5.

Retten dømte ham til 20 dage betinget fængsel med en prøvetid på to år samt en bøde på 5.000 kroner og frakendelse af kørekortet i tre år. Desuden skal den dømte udføre 30 timers ulønnet samfundstjeneste.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 29.1.26 23:30

Bornholm undtages fra krav til lægers patienttal