RØNNE – En 70-årig mand er blevet dømt for at have kørt en invalideknallert med en alkoholpromille på 2,20.
Den 70-årige, der er fra Rønne, blev 22. august standset på Fiskerivej i Rønne, hvor han blev skønnet spirituspåvirket og blev anholdt af politiet.
Manden blev taget med på Bornholms Hospital, hvor han fik udtaget en blodprøve. Det er den prøve, som har påvist en promille på 2,20.
desuden var der ikke tegnet ansvarsforsikring på køretøjet.
Retten på Bornholm har i dag idømt manden en bøde på 3.000 kroner og frakendt ham retten til at føre lille knallert i to år. Desuden er invalideknallerten blevet konfiskeret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.