Bornholms Regionskommunes ældrepleje er ikke effektiv nok, viser ny rapport fra Kommunernes Landsforening.
Rapporten afslører, at den direkte kontakttid hos brugerne er forholdsvis lav, og at effektiviteten på dette område kan hæves.
- Jeg ved godt, at det ikke er populært blandt personalet, fordi de løber hurtigt i forvejen. Men vi må gå dybere ned i det og se, om vi kan gøre det bedre, siger formanden for Ældre- & Handicapudvalget, Jacob Kjøller (Kons.) til Bornholms Tidende.
Det er regionsrådet, der har bedt udvalget om at få foretaget en nærmere analyse af kommunens ældreservice på baggrund af, at området har måttet få tilført 23 mio. kr. ekstra.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.