KLEMENSKER – Der skete torsdag formiddag en arbejdsulykke på en gård på Simblegårdsvej i Klemensker.
Politi, ambulance og Bornholms Brandvæsen blev tilkaldt kl. 11:26.
Vagthavende på Politigården i Rønne Jan Clausen oplyser, at en ansat fra gården var kravlet ind i en lukket tank på en sættevogn for at rengøre den.
- Han blev pludselig dårlig, og blev i ambulance bragt til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital i Rønne. Der er ikke sket noget alvorligt, oplyser vagthavende.
Hurtig indsatsIndsatsleder Michael Grønbech-Dam, Bornholms Brandvæsen, fortæller, at der heldigvis hurtigt blev slået alarm.
- Vi var hurtigt fremme, og et par røgdykkere fik ham hurtigt op af tanken, som er en aluminiumstank, som bruges til at blande foder i.
Han var ved bevidsthed, da han blev bragt til hospitalet, siger indsatslederen, som ikke kender årsagen til, at den ansatte pludselig fik det dårligt i tanken.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.