Blæsten væltede fem træer
Arkivfoto

Blæsten væltede fem træer

AF BJARNE HANSEN / Fredag 2-1-15 - 17:57

Fredagens kraftige blæst med vindstød af stormstyrke betød, at fem træer forskellige steder på øen væltede ud over kørebaner.

Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Henrik Schwarz.

Han tilføjer, at ingen af stederne skete der skader på mennesker eller materiel.

- Der er væltet to træer på Brommevej mellem Østerlars og Rø, et træ på Nyker Strandvej ved Muleby, et på Strandvejen i Rønne og et ved Stammershalle ved Tejn.

Alle fem steder har Vej & Park ryddet vejbanen, siger vagthavende.

Træerne falder let i blæsten, fordi der ikke er tilstrækkelig frost i jorden til at fastholde rodnettet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU